Nordisk Samarbejde: CAISA x Nora.ai x WASP-HS

Nordiske akademiske AI-initiativer formaliserer samarbejde om samfundsvidenskab og humaniora i AI-forskning

Lancering NAIP-HS – Nordic AI Partnership for Humanity and Society

Nationale akademiske AI-initiativer i Sverige, Danmark og Norge har underskrevet en samarbejdsaftale, et Memorandum of Understanding (MoU), for at styrke deres samarbejde og tydeliggøre samfundsvidenskabens og humanioras rolle i AI-forskningen. Partnerskabet har til formål at skabe en fælles nordisk stemme, som kan rådgive beslutningstagere og bidrage til, at AI’s transformative betydning for samfundet udvikles i tråd med menneskecentrerede og demokratiske værdier. Partnernes ledere mødtes i Oslo den 8. juni 2026 for at underskrive aftalen.

Aftalen samler Sveriges WASP-HS (The Wallenberg AI, Autonomous Systems and Software Program – Humanity and Society), Danmarks CAISA (Det Nationale Center for AI i Samfundet) og Norges NORA (Norwegian Artificial Intelligence Research Consortium). Sammen ønsker institutionerne at konsolidere eksisterende indsatser på tværs af de tre lande og skabe en stærkere, fælles stemme for samfundsvidenskab og humaniora i AI-forskning og -uddannelse.

De skandinaviske lande deler stærke kulturelle, historiske og politiske bånd, som har understøttet regionalt samarbejde og gensidig tillid. Sammen udgør de en region præget af høj levestandard, omfattende velfærdssystemer og et stærkt engagement i demokrati, inklusion og menneskerettigheder. Forskning inden for samfundsvidenskab og humaniora spiller en central rolle i at sikre, at udviklingen og anvendelsen af AI forbliver forankret i disse fælles samfundsværdier.

Aftalen etablerer et skandinavisk samarbejde om samfundsvidenskabelige og humanistiske perspektiver på AI og bygger samtidig videre på det bredere Nordic AI Partnership. Dette partnerskab er allerede formaliseret gennem en eksisterende MoU mellem norske NORA, svenske WASP (The Wallenberg AI, Autonomous Systems and Software Program), danske Pioneer Centre for AI (P1), finske FCAI (Finnish Center for Artificial Intelligence) og islandske CADIA (Center for Analysis and Design of Artificial Agents). Mens dette samarbejde primært forbinder førende tekniske AI-miljøer i Norden, styrker den nye aftale samarbejdet om de samfundsvidenskabelige og humanistiske dimensioner af AI. Dermed bidrager den til at bygge bro mellem teknisk AI-forskning og samfundsvidenskabelige og humanistiske perspektiver. Fremadrettet vil Nordic AI Partnership danne grundlag for at udvide SSH-aftalen til et nordisk samarbejde, der også inkluderer Finland og Island.

En central ambition med samarbejdet er at bygge bro mellem forskere og beslutningstagere. Ved at arbejde sammen ønsker partnerne at sikre, at politikere og beslutningstagere i de nordiske lande får adgang til ekspertviden og evidensbaserede anbefalinger om kunstig intelligens’ samfundsmæssige og etiske konsekvenser.

Nordic AI Meet, en videnskabelig konference lanceret af NORA i 2021 og finansieret af Norges forskningsråd siden 2022, spiller en central rolle i denne indsats. Konferencen er udviklet med fokus på at understøtte yngre forskere og skaber en platform for vidensdeling, samarbejde og forbindelser mellem forskning og samfund. Med Danmark som værtsland i 2023, Finland i 2024, Sverige i 2025 og Island som vært den 14.–15. oktober 2026 er konferencen blevet et centralt omdrejningspunkt for nordisk AI-samarbejde og synlighed.

Fra 2026 vil Nordic AI Meet blive finansieret gennem den norske forskerskole for humaniora og samfund, NORA-HS. Ideen til den nuværende MoU udspringer af et samarbejde mellem NORA-HS og Graduate School of WASP-HS. Aftalen udvider dette samarbejde og løfter det til et højere niveau ved at formalisere partnerskabet og styrke Nordic AI Meet som platform for fælles kommunikation fra både den tekniske og den samfundsvidenskabelige og humanistiske side af AI-forskningen. Ved at samle ressourcer og ekspertise ønsker samarbejdet at styrke forskningens synlighed og gennemslagskraft i samfundet og sikre, at Norden går forrest i arbejdet med at håndtere kunstig intelligens’ udfordringer og muligheder.

Underskrivelsen af aftalen markerer en vigtig milepæl for samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning i det nordiske AI-økosystem. Den danner grundlag for tættere samarbejde, stærkere akademisk repræsentation og en varig indflydelse på udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens.

Michael Solvang presenting in front of a screen
Figur 2 – Michael Solvang, CEO i NORA, præsenterer rationalet bag NAIP-HS-samarbejdet på NORA Annual Conference og fremhæver behovet for et nordisk partnerskab om kunstig intelligens’ samfundsmæssige og menneskelige dimensioner.

Partnernes ledere ser samarbejdet som en vigtig milepæl for både forskning og samfund:

Christofer Edling, Program Director ved WASP-HS: AI forandrer ikke kun teknologi, men også samfundet. Vi ser frem til et tæt samarbejde med vores nordiske partnere for at sikre, at perspektiver fra humaniora og samfundsvidenskab fortsat står centralt i denne ekstraordinære tid. (oversat)

Stine Lomborg, Chief Scientist ved CAISA: I takt med at AI i stigende grad bliver en del af vores privatliv, arbejdsliv og samfundsinstitutioner, er der et presserende behov for at forstå teknologiens transformative kraft. Nordisk samarbejde bliver afgørende for at bringe samfundsvidenskabelige og humanistiske indsigter i spil, udvikle talent inden for forskning og uddannelse og styre udviklingen af AI i samfundet, så den kommer os alle til gode. (oversat)

Michael Solvang, CEO ved NORA: Den norske “AI-milliard”, som nu har udmøntet sig i seks nationale AI-centre, anerkendte fra begyndelsen, at AI ikke kun handler om teknologi, men også om dens samfundsmæssige konsekvenser. For at imødekomme behovet for samfundsvidenskabelig og humanistisk kompetence på området etablerede NORA forskerskolen NORA-HS, inspireret af WASP-HS. Med afsæt i den erfaring og Nordic AI Partnership så vi en mulighed for at styrke det nordiske samarbejde om AI og samfund. Derfor er vi meget stolte af at tage dette første skridt sammen gennem NAIP-HS. Jeg ser det også som et lille, men vigtigt bidrag til at styrke AI-suverænitet gennem nordisk samarbejde. (oversat)

Kontakt for yderligere information:

Michael Solvang

Michael.solvang@nora.ai

+47 9341 0934

Læs mere om Nora.ai

www.nora.ai

Læs mere om WASP-HS

www.wasp-hs.org

CAISA har modtaget en bevilling på 45 mio. kr. fra forskningsreserven til et samarbejde med Danmarks Statistik. Samarbejdet skal styrke både forskningen i ansvarlig kunstig intelligens og den infrastruktur, der gør forskningen mulig, gennem to indsatser:

Den ene indsats skal modernisere Danmarks Statistiks infrastruktur for AI-forskning, så forskere kan arbejde sikkert med komplekse datakilder og træne store AI-modeller på danske registerdata.

Den anden indsats skal skabe ny viden om ansvarlig brug af AI-algoritmer, så de lever op til krav om ligebehandling, gennemsigtighed og tillid – og bevarer deres funktionalitet over tid.

Førende nordiske akademiske AI-initiativer formaliserer samarbejde om samfunds- og humanvidenskab i AI-forskning

CAISA har indgået en samarbejdsaftale med de to nordiske partnere, NORA fra Norge og WASP-HS fra Sverige. Formålet er at styrke forskning og uddannelse samt fremme fælles perspektiver på de samfundsvidenskabelige og humanistiske dimensioner af kunstig intelligens – både i Norden og internationalt.

Initiativet skal blandt andet bygge bro mellem forskning, uddannelse og politik, og belyse, hvordan AI former vores samfund, institutioner og beslutningsprocesser. Derudover skal tiltaget undersøge, hvordan tværnationalt samarbejde kan bidrage til fælles tilgange til regulering, anvendelse og styring (governance) af teknologierne.

European Commission has initiated the development of a Code of Practice to support compliance with the AI Act’s transparency requirements for labelling AI-generated content (Article 50). Once adopted, AI providers and deployers may voluntarily sign the code to demonstrate compliance with these obligations.

The code is currently being drafted. We have established a reference group to support Professor Irina Shklovski, who contributes as an eligible stakeholder in Working Groups 1 and 2. The group seeks to bring together academic expertise to provide input on the code’s development.

To join the reference group, please contact Professor Irina Shklovski at ias@di.ku.dk.

Tech Policy Youth Committee (TPYC) er et studenterdrevet udvalg, der samler engagerede studerende for at debattere og forme fremtidens teknologipolitik. Udvalget arbejder blandt andet med digitalisering, velfærd, psykisk trivsel, cybersikkerhed, geopolitik, desinformation, ulighed og den grønne omstilling.

Som medlem bliver man en del af et aktivt netværk, deltager i møder, events og samarbejder med centrale aktører fra civilsamfundet, erhvervslivet og den offentlige sektor. Tech Policy Youth Committee arbejder for at styrke unges stemme i debatten om digitalisering og teknologi og dermed bidrage til en mere retfærdig og inkluderende digital fremtid.

CPH Tech Policy Committee

CPH Tech Policy Committee samler forskere og fagfolk fra den offentlige sektor, virksomheder og civilsamfundet for at diskutere udfordringer inden for teknologi- og digitaliseringspolitik med afsæt i den nyeste forskning. Udvalget arbejder for at bringe danske erfaringer i dialog med internationale praksisser og skabe nye, varige globale partnerskaber.

CPH Tech Policy Youth Committee

CPH Tech Policy Youth Committee er et studenterdrevet udvalg, der samler engagerede studerende for at debattere og forme fremtidens teknologikpolitik. Udvalget arbejder blandt andet med digitalisering, velfærd, psykisk trivsel, cybersikkerhed, geopolitik, desinformation, ulighed og den grønne omstilling.

Som medlem bliver man en del af et aktivt netværk, deltager i møder, events og samarbejder med centrale aktører fra civilsamfundet, erhvervslivet, og den offentlige sektor.

CPH Tech Policy Youth Committee arbejder for at styrke unges stemme i debatten om digitalisering og teknologi og dermed bidrage til en mere retfærdig og inkluderende digital fremtid.

Strategisk indsats for kunstig intelligens

CAISA er en del af regeringens Strategiske indsats for kunstig intelligens og et af fire nye initiativer, der skal være med til at bane vejen for ansvarlig kunstig intelligens. De andre initiativer er:

Heading 1

Heading 2

Heading 3

Heading 4

Heading 5
Heading 6

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur.

Block quote

Ordered list

  1. Item 1
  2. Item 2
  3. Item 3

Unordered list

  • Item A
  • Item B
  • Item C

Text link

Bold text

Emphasis

Superscript

Subscript

  • Den Digitale Taskforce for kunstig intelligens, som er etableret i samarbejde med KL og Danske Regioner
  • Etablering af en platform, som sætter skub på udviklingen af sikre og transparente danske sprogmodeller
  • Tilgængeliggørelse af danske tekstdata open source
Forskning
Transparency of AI-generated content when AI is the norm

Briefet er i øjeblikket kun tilgængeligt på engelsk.

Resume (oversat)

Gennem seks bidrag fra førende europæiske forskere inden for deres respektive områder undersøger dette forskningsbrief udfordringerne ved at regulere AI-genereret indhold i et informationsmiljø, hvor sådant indhold i stigende grad bliver normen. Med afsæt i tværfaglige perspektiver vurderer bidragene både effektiviteten og begrænsningerne ved nye tilgange til AI-transparensstyring – særligt mærkningskravene i EU's AI-forordning samt den kommende adfærdskodeks for markering og mærkning af AI-genereret indhold. Selvom transparensmærkninger er normativt væsentlige for at informere brugere om indholdsophav, peger forskningen på, at mærkning alene næppe er tilstrækkelig til at modvirke manipulation, genoprette tillid eller reelt styrke borgernes handlekraft. Briefet argumenterer derfor for behovet for et bredere transparensøkosystem, der kombinerer mærkning med styringsinfrastruktur, organisatorisk ansvarlighed og løbende forskning med henblik på at udvikle adaptive og evidensbaserede tilgange til AI-transparens.

Læs mere
Nyhed
AI-seminar på Marienborg

Kunstig intelligens er rykket helt ind i kernen af dansk politik. Under regeringsforhandlingerne på Marienborg i april 2026 blev forhandlingerne midlertidigt sat på pause, så toppolitikere kunne deltage i et seminar om AI og dets betydning for samfundet.

Her bidrog CAISA's centerleder Rebecca Adler-Nissen sammen med professor Abraham Newman (Georgetown University) med forskningsbaserede perspektiver på AI's rolle i geopolitik, økonomi og demokrati. Deres oplæg adresserede blandt andet, hvordan kunstig intelligens påvirker sikkerhed, arbejdsmarked, uddannelse og Europas strategiske position.

Ifølge TV2 var der stor interesse blandt politikerne, som engagerede sig i spørgsmål om både teknologisk udvikling og samfundsmæssige konsekvenser. Rebecca Adler-Nissen fremhævede selv den høje grad af engagement og efterspørgsel på viden om AI's betydning på tværs af politikområder.

CAISA's deltagelse understreger centerets rolle i at bringe forskningsbaseret viden ind i politiske beslutningsprocesser og bidrage til en ansvarlig udvikling af AI i samfundet.

Læs mere
Forskning
Læs mere
Forskning
Digital Suverænitet: Fra begreb til strategisk ramme

Digital suverænitet er flerdimensionel og kræver prioritering

I en tid med geopolitisk ustabilitet og hurtig AI-udvikling er kontrol over digital infrastruktur og data blevet afgørende. Selvom der er bred enighed om behovet for handling på nationalt, nordisk og EU-plan, mangler der et fælles sprog om digital suverænitet. Denne uenighed fører til enten handlingslammelse eller snævre tekniske løsninger uden strategisk retning.

Briefets kerneargument er, at digital suverænitet er et flerdimensionelt fænomen, der involverer både principiel stillingtagen og pragmatiske valg. Reducerer man det til tekniske løsninger, mister man synet for de værdier og valg, der bestemmer, hvem der kontrollerer og drager fordel af løsninger. Fokuserer man kun på værdier, ender man med tomme principper uden den nødvendige praktiske implementering og handlekraft. Digital suverænitet handler sjældent om et valg mellem fuld selvforsyning eller total afhængighed. I stedet drejer det sig om at balancere ofte modsatrettede krav om åbenhed, sikkerhed, konkurrenceevne, vækst, værdier og rettigheder i en verden med ujævnt fordelte kapaciteter.

Det betyder, at man må definere, hvem eller hvad der præcist skal beskyttes eller fremmes – inden for domænerne sikkerhed, økonomisk vækst eller borgerrettigheder – og erkende, at valg i ét domæne kan styrke eller underminere et andet. Briefet fokuserer på AI som det område, hvor digital suverænitet aktualiseres skarpest, men begreberne gælder for digital infrastruktur og data bredere. Briefet giver beslutningstagere redskaber til at håndtere disse dilemmaer ved at præsentere:

-  En begrebslig ramme til at identificere, hvem eller hvad der skal være digitalt suverænt
- Et overblik over hvordan man prioriterer digital suverænitet rundt om i verden
-  En forståelse af, at suverænitet kan udøves gennem tre kontrolregimer: ejerskab, ekspertise eller regulering – men at ingen af disse kontrolregimer er tilstrækkelige alene.

Briefets centrale implikation er, at digital suverænitet kræver en integreret strategi, der kombinerer ejerskab, ekspertise og regulering og håndterer sammenhænge og afvejninger mellem sikkerhed, økonomisk vækst og borgerrettigheder gennem klare mål. Uden denne helhedsorienterede tilgang risikerer man ineffektiv regulering, ubrugelig infrastruktur eller manglende evne til at udvikle, vedligeholde og anvende løsninger i praksis samt - utilsigtet - at underminere sikkerhed, vækst eller rettigheder.

Læs mere