Nuværende Fellows
Lucas er videnskabelig assistent ved Aalborg Universitet og forsker i digitale teknologier, læring og samarbejde.
I sit CAISA Fellowship undersøger Lucas, hvordan kunstig intelligens kan anvendes til at understøtte fair, konsistent og transparent bedømmelse ved mundtlige eksaminer.
Aysel er adjunkt i jura, menneskerettigheder og digitalisering ved Københavns Universitet. Hendes forskning fokuserer på, hvordan digitale teknologier og kunstig intelligens i den offentlige sektor påvirker rettigheder, forvaltning og offentlig beslutningstagning. Hun er medstifter af Danmarks første database over brugen af AI i den offentlige sektor.
I sit CAISA Fellowship arbejder Aysel med at videreudvikle databasen som en bæredygtig gennemsigtigheds- infrastruktur, der understøtter offentlig kontrol med algoritmisk forvaltning og den nationale debat om digital suverænitet.
Agnete Meldgaard Hansen er lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet. Hun forsker i omsorgsarbejde inden for sundheds- og ældresektoren med fokus på, hvordan brugen af nye teknologier, herunder AI, påvirker omsorgspraksis, relationer og etik i omsorgsarbejdet.
I sit CAISA fellowship undersøger Agnete de etiske konsekvenser ved brug af AI i ældreplejen og samler eksisterende viden i en praksisnær research brief. Gennem interviews med kommuner og centrale aktører kvalificerer hun de centrale etiske dilemmaer, som opstår, når AI indgår i omsorgsarbejde – og bidrager dermed til en bredere, mere nuanceret debat om ansvarlig AI i den danske ældrepleje.
Samuel Rhys Cox forsker i menneskecentreret AI, særligt samtalerobotter. Hans arbejde undersøger, hvordan AI-systemer kan designes til at støtte mennesker i følsomme eller refleksive sammenhænge, såsom inden for sundhed, trivsel og kreative processer.
I sit CAISA fellowship vil Samuel undersøge, hvordan indramning og præsentationen af en chatbots hukommelse og dataopbevaring påvirker menneskers komfort, privathedsopfattelser og selvafslørende adfærd.
Jun er lektor ved Center for Tracking and Society, Københavns Universitet, hvor han leder Sapere Aude: DFF-Starting Grant Projektet. Hans arbejde består i at undersøge forholdet mellem mennesker og digitale teknologier, med fokus på dataficering, ledelse og AI fra et komparativt perspektiv.
I sit CAISA fellowship vil Jun undersøge, hvordan AI-benchmarks fungerer so de facto infrastrukturer, der former udviklingen af AI-systemer – ikke som neutrale standarder, men som sociotekniske praksisser præget af magtforhold, institutionelle interesser og geopolitiske ambitioner, og som aktivt påvirker, hvad der opfattes som legitim viden, performance og fremskridt inden for AI.
Briefet er i øjeblikket kun tilgængeligt på engelsk.
Resume (oversat)
Gennem seks bidrag fra førende europæiske forskere inden for deres respektive områder undersøger dette forskningsbrief udfordringerne ved at regulere AI-genereret indhold i et informationsmiljø, hvor sådant indhold i stigende grad bliver normen. Med afsæt i tværfaglige perspektiver vurderer bidragene både effektiviteten og begrænsningerne ved nye tilgange til AI-transparensstyring – særligt mærkningskravene i EU's AI-forordning samt den kommende adfærdskodeks for markering og mærkning af AI-generet indhold. Selvom transparensmærkninger er normativt væsentlige for at informere brugere om indholds ophav, peger forskningen på, at mærkning alene næppe er tilstrækkelig til at modvirke manipulation, genoprette tillid eller reelt styrke borgernes handlekraft. Briefet argumenterer derfor for behovet for et bredere transparensøkosystem, der kombinerer mærkning med styringsinfrastruktur, organisatorisk ansvarlighed og løbende forskning med henblik på at udvikle adaptive og evidensbaserede tilgange til AI-transparent.
Kunsting intelligens er rykket helt ind i kernen af dansk politik. Under regeringsforhandlingerne på Marienborg i april 2026 blev forhandlingerne midlertidigt sat på pause, så toppolitikere kunne deltage i et seminar om AI og dets betydning for samfundet.
Her bidrog CAISA's centerleder Rebecca Adler-Nissen sammen med professor Abraham Newman (Georgetown Univeristy) med forskningsbaserede perspektiver på AI's rolle i geopolitik, økonomi og demokrati. Deres oplæg adresserede blandt andet, hvordan kunstig intelligens påvirker sikkerhed, arbejdsmarked, uddannelse og Europas strategiske position.
Ifølge TV2 var der stor interesse blandt politikkerne, som engagerede sig i spørgsmål om både teknologisk udvikling og samfundsmæssige konsekvenser. Rebecca Adler-Nissen fremhævede selv den høje grad af engagement og efterspørgsel på viden om AI's betydning på tværs af politikområder.
CAISA's deltagelse understreger centerets rolle i at bringe forskningsbaseret viden ind i politiske beslutningsprocesser og bidrage til en ansvarlig udvikling af AI i samfundet.
Digital suverænitet er flerdimensionel og kræver prioritering
I en tid med geopolitisk ustabilitet og hurtig AI-udvikling er kontrol over digital infrastruktur og data blevet afgørende. Selvom der er bred enighed om behovet for handling på nationalt, nordisk og EU-plan, mangler der et fælles sprog om digital suverænitet. Denne uenighed fører til enten handlingslammelse eller snævre tekniske løsninger uden strategisk retning.
Briefets kerneargument er, at digital suverænitet er et flerdimensionelt fænomen, der involverer både principiel stillingtagen og pragmatiske valg. Reducerer man det til tekniske løsninger, mister man synet for de værdier og valg, der bestemmer, hvem der kontrollerer og drager fordel af løsninger. Fokuserer man kun på værdier, ender man med tomme principper uden den nødvendige praktiske implementering og handlekraft. Digital suverænitet handler sjældent om et valg mellem fuld selvforsyning eller total afhængighed. I stedet drejer det sig om at balancere ofte modsatrettede krav om åbenhed, sikkerhed, konkurrenceevne, vækst, værdier og rettigheder i en verden med ujævnt fordelte kapaciteter.
Det betyder, at man må definere, hvem eller hvad der præcist skal beskyttes eller fremmes – inden for domænerne sikkerhed, økonomisk vækst eller borgerrettigheder – og erkende, at valg i ét domæne kan styrke eller underminere et andet. Briefet fokuserer på AI som det område, hvor digital suverænitet aktualiseres skarpest, men begreberne gælder for digital infrastruktur og data bredere. Briefet giver beslutningstagere redskaber til at håndtere disse dilemmaer ved at præsentere:
- En begrebslig ramme til at identificere, hvem eller hvad der skal være digitalt suverænt
- Et overblik over hvordan man prioriteter digital suverænitet rundt om i verden
- En forståelse af, at suverænitet kan udøves gennem tre kontrolregimer: ejerskab, ekspertise eller regulering – men at ingen af disse kontrolregimer er tilstrækkelige alene.
Briefets centrale implikation er, at digital suverænitet kræver en integreret strategi, der kombinerer ejerskab, ekspertise og regulering og håndterer sammenhænge og afvejninger mellem sikkerhed, økonomisk vækst og borgerrettigheder gennem klare mål. Uden denne helhedsorienterede tilgang risikerer man ineffektiv regulering, ubrugelig infrastruktur eller manglende evne til at udvikle, vedligeholde og anvende løsninger i praksis samt - utilsigtet - at underminere sikkerhed, vækst eller rettigheder.
