Highlights

Tidligere Fellows

Fellow
Periode:
01.12.2025
31.12.2025
Jeppe Agger Nielsen
Aalborg Universitet (AAU)

Jeppe Agger Nielsen er professor ved Institut for Samfund og Politik, Aalborg Universitet. Han er leder af forskningsgruppen Center for IT Ledelse (CIM) og hans forskningsområde dækker digital transformation og kunstig intelligens fra et organisationsteoretisk perspektiv.

Under sit CAISA fellowship har Jeppe forsket i brugen af kunstig intelligens blandt SMV´ere og udgivet research brief of emnet

Fellow
Periode:
01.02.2026
31.03.2026
Stephanie Brandl
Københavns Universitet (KU)

Stephanie er adjunkt ved Center for Social Data Science (SODAS), Københavns Universitet. Hun har en baggrund inden for naturlig sprogbehandling (NLP), og hendes forskning fokuserer på menneskecentreret forklarlighed samt anvendelse af NLP i statskundskab.

Under sit fellowship ved CAISA har hun undersøgt, hvordan store sprogmodeller (LLM'er) kan anvendes til stemmevejledning i forbindelse med det kommende danske folketingsvalg.

Fellow
Periode:
09.02.2026
13.03.2026
Hannes Ullrich
Københavns Universitet (KU)

Hannes er lektor i sundhedsøkonomi ved Institut for Økonomi, Københavns Universitet, samt viceleder for afdelingen Firms and Markets ved DIW Berlin. Hans forskning undersøger, hvordan kunstig intelligens påvirker beslutningstagning ved at ændre individers informationsgrundlag og incitamenter i sundhedsvæsenet og andre sammenhænge.

Under sit CAISA fellowship har Hannes forsket i og diskuteret kunstig intelligens i almen praksis på baggrund af nyere empirisk evidens.

Fellow
Periode:
01.03.2026
31.05.2026
Ilker Kesen
Københavns Universitet (KU)

Ilker er postdoc I Language and Multimodal Processing Group ved Datalogisk Institutionelt ved Københavns Universitet. Hans primær forskning fokuserer på natural language processing (NLP) med særlig interesse for pixel-baseret sprogmodellering og multimodal læring.

I sit CAISA fellowship undersøger Ilker, hvordan generative multimodale AI-modeller modererer indhold om politiske og offentlige personer. Han kortlægger skævheder på tværs af lande og modeller og bidrager med ny viden om politisk bias i generativ AI.

Fellow
Periode:
01.04.2026
31.05.2026
Anja Bechmann
Aarhus Universitet (AU)

Anja er professor I medievidenskab og leder af DATALAB ved Aarhus Universitet. Hun forsker i, hvordan AI-drevne algoritmer påvirker kollektiv adfærd og demokratiske processer, og har haft centrale roller i internationale ekspertgrupper om desinformation og digitalt demokrati. Hun er formand for EU's adfærdskodeks om transparens i AI-genereret indhold.

I sit CAISA Fellowship arbejder Anja på at færdiggøre EU's adfærdskodeks, som skal vejlede virksomheder i compliance med AI-reguleringen. Arbejdet involverer dialog med industrien, civilsamfundet og forskningen samt løbende input fra medlemslande og EU-institutioner frem mod publicering i juni 2026.

This is some text inside of a div block.
Forskning
Transparency of AI-generated content when AI is the norm

Briefet er i øjeblikket kun tilgængeligt på engelsk.

Resume (oversat)

Gennem seks bidrag fra førende europæiske forskere inden for deres respektive områder undersøger dette forskningsbrief udfordringerne ved at regulere AI-genereret indhold i et informationsmiljø, hvor sådant indhold i stigende grad bliver normen. Med afsæt i tværfaglige perspektiver vurderer bidragene både effektiviteten og begrænsningerne ved nye tilgange til AI-transparensstyring – særligt mærkningskravene i EU's AI-forordning samt den kommende adfærdskodeks for markering og mærkning af AI-generet indhold. Selvom transparensmærkninger er normativt væsentlige for at informere brugere om indholds ophav, peger forskningen på, at mærkning alene næppe er tilstrækkelig til at modvirke manipulation, genoprette tillid eller reelt styrke borgernes handlekraft. Briefet argumenterer derfor for behovet for et bredere transparensøkosystem, der kombinerer mærkning med styringsinfrastruktur, organisatorisk ansvarlighed og løbende forskning med henblik på at udvikle adaptive og evidensbaserede tilgange til AI-transparent.

Læs mere
Nyhed
AI-seminar på Marienborg

Kunsting intelligens er rykket helt ind i kernen af dansk politik. Under regeringsforhandlingerne på Marienborg i april 2026 blev forhandlingerne midlertidigt sat på pause, så toppolitikere kunne deltage i et seminar om AI og dets betydning for samfundet.

Her bidrog CAISA's centerleder Rebecca Adler-Nissen sammen med professor Abraham Newman (Georgetown Univeristy) med forskningsbaserede perspektiver på AI's rolle i geopolitik, økonomi og demokrati. Deres oplæg adresserede blandt andet, hvordan kunstig intelligens påvirker sikkerhed, arbejdsmarked, uddannelse og Europas strategiske position.

Ifølge TV2 var der stor interesse blandt politikkerne, som engagerede sig i spørgsmål om både teknologisk udvikling og samfundsmæssige konsekvenser. Rebecca Adler-Nissen fremhævede selv den høje grad af engagement og efterspørgsel på viden om AI's betydning på tværs af politikområder.

CAISA's deltagelse understreger centerets rolle i at bringe forskningsbaseret viden ind i politiske beslutningsprocesser og bidrage til en ansvarlig udvikling af AI i samfundet.

Læs mere
Forskning
Læs mere
Forskning
Digital Suverænitet: Fra begreb til strategisk ramme

Digital suverænitet er flerdimensionel og kræver prioritering

I en tid med geopolitisk ustabilitet og hurtig AI-udvikling er kontrol over digital infrastruktur og data blevet afgørende. Selvom der er bred enighed om behovet for handling på nationalt, nordisk og EU-plan, mangler der et fælles sprog om digital suverænitet. Denne uenighed fører til enten handlingslammelse eller snævre tekniske løsninger uden strategisk retning.

Briefets kerneargument er, at digital suverænitet er et flerdimensionelt fænomen, der involverer både principiel stillingtagen og pragmatiske valg. Reducerer man det til tekniske løsninger, mister man synet for de værdier og valg, der bestemmer, hvem der kontrollerer og drager fordel af løsninger. Fokuserer man kun på værdier, ender man med tomme principper uden den nødvendige praktiske implementering og handlekraft. Digital suverænitet handler sjældent om et valg mellem fuld selvforsyning eller total afhængighed. I stedet drejer det sig om at balancere ofte modsatrettede krav om åbenhed, sikkerhed, konkurrenceevne, vækst, værdier og rettigheder i en verden med ujævnt fordelte kapaciteter.

Det betyder, at man må definere, hvem eller hvad der præcist skal beskyttes eller fremmes – inden for domænerne sikkerhed, økonomisk vækst eller borgerrettigheder – og erkende, at valg i ét domæne kan styrke eller underminere et andet. Briefet fokuserer på AI som det område, hvor digital suverænitet aktualiseres skarpest, men begreberne gælder for digital infrastruktur og data bredere. Briefet giver beslutningstagere redskaber til at håndtere disse dilemmaer ved at præsentere:

-  En begrebslig ramme til at identificere, hvem eller hvad der skal være digitalt suverænt
- Et overblik over hvordan man prioriteter digital suverænitet rundt om i verden
-  En forståelse af, at suverænitet kan udøves gennem tre kontrolregimer: ejerskab, ekspertise eller regulering – men at ingen af disse kontrolregimer er tilstrækkelige alene.

Briefets centrale implikation er, at digital suverænitet kræver en integreret strategi, der kombinerer ejerskab, ekspertise og regulering og håndterer sammenhænge og afvejninger mellem sikkerhed, økonomisk vækst og borgerrettigheder gennem klare mål. Uden denne helhedsorienterede tilgang risikerer man ineffektiv regulering, ubrugelig infrastruktur eller manglende evne til at udvikle, vedligeholde og anvende løsninger i praksis samt - utilsigtet - at underminere sikkerhed, vækst eller rettigheder.

Læs mere