Events
Eventet blev afholdt:
11.06.2026
kl.
9:00
—
kl.
23:55
13.06.2026

CAISA på folkemødet 2026

CAISA på Folkemødet 2026: Hvordan former AI fremtidens samfund?

CAISA deltager i Folkemødet 2026 med et stærkt fagligt bidrag til centrale samfundsdebatter om kunstig intelligens, digital suverænitet og fremtidens demokrati.

Fredag den 12. juni kl. 14.00–14.45 afholder CAISA debatarrangementet “Kommer vi nogensinde væk fra Facebook? Sociale medier som digital suverænitet” i Københavns Universitets telt (G35). Debatten sætter fokus på, hvordan globale teknologiplatforme former den digitale offentlige samtale, og hvilke muligheder der findes for at udvikle danske og europæiske alternativer.

Med udgangspunkt i aktuelle geopolitiske og teknologiske udviklinger diskuteres, hvem der reelt sætter rammerne for demokratisk deltagelse online, og hvilke konsekvenser det har for vidensgrundlag, offentlig debat og politisk handlekraft.

‍

Bred deltagelse på tværs af dagene

Herudover er CAISA bredt repræsenteret på Folkemødet gennem centerleder Rebecca Adler-Nissen samt chefforskerne Morten Axel Pedersen, Helene Friis Ratner og Anders Søgaard. De deltager i en lang række debatter og samtaler på tværs af programmet, herunder:

- AI og geopolitik, digital suverænitet og europæisk konkurrenceevne

- Kunstig intelligens i uddannelse, velfærd og offentlig sektor

- Generativ AI, vidensproduktion og troværdighed i den digitale offentlighed

- Demokratisk deltagelse og menneskelig dømmekraft i en AI-præget samtid

‍

Samlet set bidrager CAISA med forskningsbaserede perspektiver på, hvordan AI ikke blot er en teknologisk udvikling, men en grundlæggende samfundsforandrende kraft.

‍

Læs mere
Se forskernes programoversigt på vores LinkedIn
Læs mere
Event
Læs mere
Nyhed
Læs mere
Forskning
Transparency of AI-generated content when AI is the norm

Briefet er i øjeblikket kun tilgængeligt på engelsk.

Resume (oversat)

Gennem seks bidrag fra førende europæiske forskere inden for deres respektive områder undersøger dette forskningsbrief udfordringerne ved at regulere AI-genereret indhold i et informationsmiljø, hvor sådant indhold i stigende grad bliver normen. Med afsæt i tværfaglige perspektiver vurderer bidragene både effektiviteten og begrænsningerne ved nye tilgange til AI-transparensstyring – særligt mærkningskravene i EU's AI-forordning samt den kommende adfærdskodeks for markering og mærkning af AI-generet indhold. Selvom transparensmærkninger er normativt væsentlige for at informere brugere om indholds ophav, peger forskningen på, at mærkning alene næppe er tilstrækkelig til at modvirke manipulation, genoprette tillid eller reelt styrke borgernes handlekraft. Briefet argumenterer derfor for behovet for et bredere transparensøkosystem, der kombinerer mærkning med styringsinfrastruktur, organisatorisk ansvarlighed og løbende forskning med henblik på at udvikle adaptive og evidensbaserede tilgange til AI-transparent.

Læs mere
Event
Læs mere
Nyhed
AI-seminar på Marienborg

Kunsting intelligens er rykket helt ind i kernen af dansk politik. Under regeringsforhandlingerne på Marienborg i april 2026 blev forhandlingerne midlertidigt sat på pause, så toppolitikere kunne deltage i et seminar om AI og dets betydning for samfundet.

‍

Her bidrog CAISA's centerleder Rebecca Adler-Nissen sammen med professor Abraham Newman (Georgetown Univeristy) med forskningsbaserede perspektiver på AI's rolle i geopolitik, økonomi og demokrati. Deres oplæg adresserede blandt andet, hvordan kunstig intelligens påvirker sikkerhed, arbejdsmarked, uddannelse og Europas strategiske position.

‍

Ifølge TV2 var der stor interesse blandt politikkerne, som engagerede sig i spørgsmål om både teknologisk udvikling og samfundsmæssige konsekvenser. Rebecca Adler-Nissen fremhævede selv den høje grad af engagement og efterspørgsel på viden om AI's betydning på tværs af politikområder.

‍

CAISA's deltagelse understreger centerets rolle i at bringe forskningsbaseret viden ind i politiske beslutningsprocesser og bidrage til en ansvarlig udvikling af AI i samfundet.

Læs mere
Forskning
Læs mere
Event
Læs mere
Nyhed
Læs mere
Forskning
Digital Suverænitet: Fra begreb til strategisk ramme

‍Digital suverænitet er flerdimensionel og kræver prioritering

I en tid med geopolitisk ustabilitet og hurtig AI-udvikling er kontrol over digital infrastruktur og data blevet afgørende. Selvom der er bred enighed om behovet for handling på nationalt, nordisk og EU-plan, mangler der et fælles sprog om digital suverænitet. Denne uenighed fører til enten handlingslammelse eller snævre tekniske løsninger uden strategisk retning.

Briefets kerneargument er, at digital suverænitet er et flerdimensionelt fænomen, der involverer både principiel stillingtagen og pragmatiske valg. Reducerer man det til tekniske løsninger, mister man synet for de værdier og valg, der bestemmer, hvem der kontrollerer og drager fordel af løsninger. Fokuserer man kun på værdier, ender man med tomme principper uden den nødvendige praktiske implementering og handlekraft. Digital suverænitet handler sjældent om et valg mellem fuld selvforsyning eller total afhængighed. I stedet drejer det sig om at balancere ofte modsatrettede krav om åbenhed, sikkerhed, konkurrenceevne, vækst, værdier og rettigheder i en verden med ujævnt fordelte kapaciteter.

Det betyder, at man må definere, hvem eller hvad der præcist skal beskyttes eller fremmes – inden for domænerne sikkerhed, økonomisk vækst eller borgerrettigheder – og erkende, at valg i ét domæne kan styrke eller underminere et andet. Briefet fokuserer på AI som det område, hvor digital suverænitet aktualiseres skarpest, men begreberne gælder for digital infrastruktur og data bredere. Briefet giver beslutningstagere redskaber til at håndtere disse dilemmaer ved at præsentere:

-  En begrebslig ramme til at identificere, hvem eller hvad der skal være digitalt suverænt
- Et overblik over hvordan man prioriteter digital suverænitet rundt om i verden
-  En forståelse af, at suverænitet kan udøves gennem tre kontrolregimer: ejerskab, ekspertise eller regulering – men at ingen af disse kontrolregimer er tilstrækkelige alene.

Briefets centrale implikation er, at digital suverænitet kræver en integreret strategi, der kombinerer ejerskab, ekspertise og regulering og håndterer sammenhænge og afvejninger mellem sikkerhed, økonomisk vækst og borgerrettigheder gennem klare mål. Uden denne helhedsorienterede tilgang risikerer man ineffektiv regulering, ubrugelig infrastruktur eller manglende evne til at udvikle, vedligeholde og anvende løsninger i praksis samt - utilsigtet - at underminere sikkerhed, vækst eller rettigheder.

Læs mere